Etiketter

5. Materialer og konstruktioner

På snittegningen kan man se forskellige konstruktioner i huset: fundamenter og terrændæk, gulv, yder- og indervægge samt tag. De relative koter angiver højden på b.la. tagkip og vinduer i meter i forhold til terrænet med koten 0,000.

Fundament og terrændæk

Et godt fundament er vigtigt, da det sikrer et stærkt, stabilt og varmeisolerede grundlag og skal bære vægten af byggeriet.[1] Terrændækket skal beskytte huset mod fugt og holde på varmen samt sikre en fast bund. Derudover skal det være tæt for at holde radon fra jorden ude. [2]
 
 
Der er 4 fundamenter tegnet ind i snittegning A-A: to ydervægsfundamenter og to indervægsfundamenter. Ydervægsfundamenterne er opbygget af beton og Leca-termblokke mens indervægsfundamenterne er opbygget af beton og Leca-600-blokke. Inspiration til ydervægsfundament er hentet fra tegning B1TN2 hos mur-tag.dk.[3] Inspiration til indervægsfundamenterne er hentet fra tegning M1IA hos mur-tag.dk.[4]

Betonfundamentet sættes i jorden, så den starter ved frostfri dybde, dvs. 900mm under terræn jf. BR18 kap. 15 §342 - en normal fundering. Ovenpå betonen er 2 Leca-termblokke á 190x390mm. Leca-termblokkene udgør også soklen, der slutter 150mm over terrænet. Dette er den anbefalede højde for at undgå fugtindtrængen.[5] Udenpå soklen er 10mm sokkelpuds for at give jævn overflade og beskytte blokkene. Mellem Leca-termblokkene er der fugeisolering og der er også kantisolering i siderne af terrændækket. Da de to øverste skifter i fundamentet består af 2 Leca-termblokke, og da terrændækkets betonplade ikke går ind over bagmursfundamentet, skal der være en forankring af fundamentet til terrændækkets betonplade: en murbinder.[6]

Terrændækket skal ligge på bæredygtig jord, typisk ca. 300mm under terræn. I min konstruktion er den placeret 517mm under terrænniveau. Terrændækkets kapillarbrydende lag er her valgt til at være 150mm af Leca-coated. Det har, udover at være kapillarbrydende, også en isolerende effekt. Ovenpå er to 150mm lag af trykfast isolering og 100mm betonlag med svindarmering. Der er gulvvarme i køkkenet, hvilket også fremgår af snittegningen. Som gulv er der i køkkenet 7mm klinker og i børneværelset 2mm tæppeunderlag og 5mm tæppe.

Ift. U-værdikrav og linjetab siger BR18 kap. 11 §257 tabel 1, at terrændæk må have en maksimal U-værdi på 0,20W/kvm*K, mens fundamenter må have et linjetab på 0,40W/m*K.
[1] Fundamentguide, Fundament, https://fundamentguide.dk/, besøgt 15-03-2021

[2] Dea Lindegaard, Videncentret Bolius, Terrændæk, https://www.bolius.dk/terraendaek-18853, besøgt 15-03-2021

[3] B1TN2, Mur & Tag, https://www.mur-tag.dk/tegning/b1tn2/, besøgt 16-03-2021
[3] M1IA, Mur & Tag, https://www.mur-tag.dk/tegning/m1ia/, besøgt 16-03-2021 

[5] Milford, Krav og anbefalinger til niveaufri adgang og fri sokkelhøjde, https://www.milford.dk/bloggen/krav-og-anbefalinger-om-niveaufri-adgang-og-fri-sokkel, besøgt 16-03-2021

[6] Leca, Projektering, https://leca.dk/losninger/fundamenter/projektering/, besøgt 15-03-2021

Materiale: Leca-letklinker (blokke og Coated)

Leca-Termblok

Leca-letklinker [7] bliver brugt både til de forskellige typer Leca-blokke i fundament-konstruktionen samt Coated i terrændæk-konstruktionen.

I ydervægsfundamentet er det Leca-termblokke [8], jeg har tegnet. Disse Lecablokke er med polystyrenisolering og er samlet som en sandwich, som det kan ses på billedet. De består som sagt af Leca-letklinker, bindemidler, vand og polystyren. Materialet har mange hulrum, hvilket giver gode, varmeisolerende egenskaber. Termblokkene er stærke, frostsikre og har lav vægt. De er uorganiske, hvilket betyder, at de ikke angribes af råd, svamp eller insekter. Blokkene kan fås i forskellige dimensioner fra en bredde på 330mm til 490mm, hvilket fremgår af bilag 1. I min konstruktion er bredden, som tidligere nævnt, 390mm, og dette er fordi størrelsen passer med min ydervægskonstruktion på 408mm.

En af fordelene ved Leca-termblokkene er, at man kan skabe den såkaldte "lune ramme", ved at afslutte fundamentkonstruktionen med blokkene. Denne løsning reducerer linjetabet væsentligt - altså varmetabet gennem fundamentet i samlingen mellem terrændæk, ydervæg og fundament. Et sådant varmetab kaldes også for en kuldebro.
[7] Leca, Letklinker, https://leca.dk/produkter/leca-letklinker/, besøgt 15-03-2021

[8] Leca, Termblok, https://leca.dk/produkter/leca-blokke/termblok/, besøgt 15-03-2021

Alternativt materiale: Leca-blok

Et alternativ til Leca-termblokkene kunne være en Lecablok uden polystyrenisolering. [9] Disse fås i flere dimensioner ligesom Leca-termblokkene, se bilag 2. Lecablokkene har også en varmeisolerende egenskab pga. materialets hulrum, men den er ikke lige så høj som hos termblokkene. Ønsker man en høj varmeisolering er det derfor Leca-termblokke der er mest optimal. Især når der er gulvvarme, som tilfældet er i min konstruktion.
 
Leca-600-blok er brugt i indervægsfundamenterne, og af bilag 3 fremgår dets U-værdi.
[9] Leca, Leca-blok 600, https://leca.dk/produkter/leca-blokke/blok-600/, besøgt 15-03-2021

Leca-Coated

Leca 10-20 Coated [10] er det materiale, jeg har valgt at projektere med til det kapillarbrydende lag. Det er godt, fordi det samtidig er varmeisolerende. Coatingen gør, at materialet har vandskyende egenskaber, og dermed bliver fugt fra jorden standset. Leca-coated tilpasser sig terrænet og kan lægges ud i lige præcis den lagtykkelse, man ønsker. Jeg har valgt et terrændæk som kombinationsgulv, for også at opnå fordelene ved den trykfaste isolering: det er varmeisolerende, skaber et trædefast underlag og adskiller gulvbetonen fra Leca-coated.[11]

[10] Leca, Leca 10-20 Coated, https://leca.dk/produkter/leca-letklinker/10-20-coated/, besøgt 15-03-2021
 
[11] Leca, Projektering, https://leca.dk/losninger/terraendaek/projektering/, besøgt 15-03-2021

Alternativt materiale: ekspanderet polystyren

I stedet for et kapillarbrydende lag og en trykfast isolering kan man også nøjes med et lag ekspanderet polystyren. I det tilfælde skal der alligevel lægges 50-100mm stabilgrus for at sikre stabilt underlag, og så kan man lige så godt bruge Leca-coated, med de fordele som er nævnt ovenfor. Derfor endte jeg med at tegne et kombinationsgulv.

Vægge

Ift. U-værdikrav og linjetab siger BR18 kap. 11 §257 tabel 1, at ydervægge må have en maksimal U-værdi på 0,30W/kvm*K.

Ydervægge

Ydervæggene er som ønsket med 108mm tegl i formur, 100mm letbeton i bagmur og 200mm isolering i hulmuren, dvs. den har en samlet tykkelse på 408mm. Materialerne gør det til en tung ydervæg. Generelt gælder det for ydermure, at de skal være vejrbestandige, varmeisolerende, lydisolerende, vindtæt, bærende, stabiliserende, brandsikre og let at vedligeholde.[12] Formuren virker som regnskærm og bagmuren skaber lufttæthed.[13] De tunge materialer holder huset køligt om sommeren, da en del af varmen absorberes i væggene, derudover lydisolerer de tunge materialer også godt. Tegl og letbeton kan ikke brænde og er derfor brandsikre i sig selv.

[12] Susie Frederiksen, Sådan vælger du ydervægge til dit hus, Videncentret Bolius, https://www.bolius.dk/saadan-vaelger-du-ydervaegge-til-dit-hus-17010, besøgt 15-03-2021

Indervægge

Indervæggene er som ønsket med 108mm tegl og 10mm puds på hver side. Materialet gør dem tunge. Tunge indervægge kan være både bærende og stabiliserende.[14] På grund af væggenes vægt er der fundament under, se afsnit om fundament og terrændæk.

[14] Susie Frederiksen, Tunge indvendige vægge, https://www.bolius.dk/tunge-indvendige-vaegge-19288, besøgt 15-03-2021

Vinduer

Mit snit A-A er lagt, så det går igennem to vinduer. Disse vinduer er ens i størrelse og udformning, forskellen er kun, at det nordvendte vindue har en rude med topstyret opluk mens det sydvendte er fastkarm.
 
Ift. U-værdikrav og linjetab siger BR18 kap. 11 §257 tabel 1, at vinduer må have en maksimal U-værdi på 0,60W/kvm*K, mens samlingen mellem ydervæg og vinduer må have et linjetab på 0,06 W/m*K.
 
Vinduerne er konstrueret med en betonsålbænk der hviler på husets sokkel 150mm over terrænhøjde. Inspiration til betonsålbænken er hentet fra tegning M4BB1 hos mur-tag.dk.[15] I den øvre fals indgår en tegloverligger, en TB-rende og en fugtspærre. Udhænget beskytter mod slagregn men fugtspærren skal være der som en ekstra foranstaltning. TB-renden bortleder indtrængende regn. [16] Inspiration til øvre fals er hentet fra tegning O4EA2 hos mur-tag.dk.[17] Det nordvendte vindue er et eksempel på en redningsåbning. Fordi vinduet er topstyret skal den monteres med et specielt redningsåbnings-beslag. [18] Dette beslag gør, at vinduet kan åbne højt og kan holde åbningen. Jf. BR18 kap. 5 vejledning 2.4.2. skal redningsåbningen have en højde og bredde på mindst 500mm, samt at summen af disse skal være mindst 1500mm.

[15] M4BB1, Mur & Tag, https://www.mur-tag.dk/tegning/m4bb1/, besøgt 16-03-2021

[16] Randers Tegl, TB-Renden, https://www.randerstegl.dk/dk/carlsberg-bjaelker/produkter/tilbehoer/tb-renden, besøgt 15-03-2021
[17] O4EA2, Mur & Tag, https://www.mur-tag.dk/tegning/o4ea2/, besøgt 16-03-2021

[18] Jydsk Vindueskompagni, Brandveje: Vinduer og døre som flugtveje og redningsåbninger, https://jvk.dk/brand-og-redningsaabninger/, besøgt 15-03-2021

Tagkonstruktion

Som foreskrevet af opgaven er tagkonstruktionen et gitterspær. Derudover har jeg valgt en ventileret konstruktion med et diffusionstæt, fast underlag.
Ift. U-værdikrav og linjetab siger BR18 kap. 11 §257 tabel 1, at vinduer må have en maksimal U-værdi på 0,20W/kvm*K.
 

Spærdimensionering

Jeg dimensionerede spærene ved hjælp af overblikket i bogen "Tagkonstruktioner" side 69:
 

Jeg fandt ud af følgende: spændvidden - afstanden fra bagmur til bagmur, L, er 7332mm. Da jeg skal runde op i skemaet dimensionerer jeg ud fra en spændvidde på 7,65m. Det betyder at spærene skal have dimensionerne 50x125mm, mens spærfod og diagonaler skal have dimensionerne 50x100mm. Derudover fandt jeg punkterne P2 og P4 ved hhv. L/4=1833 og L/3=2444. Med afsæt i disse punkter kunne jeg tegne gitterspæret.

Øvrig tagkonstruktion

Tagkonstruktionen er en ventileret konstruktion med et diffusionstæt, fast undertag. Undertaget anbringes ovenpå spærene og en afstandsliste på mindst 25mm anbringes ovenpå undertaget flugtende med spærene. Afstandslisten skal fastholde undertaget og give plads mellem tagdækning og undertag.[19] På disse lister anbringes tværgående lægter, og på disse lægges tegltagstenene. Det er et krav, at undertaget er mindst 50mm fra isoleringen for at sikre ventilationen, og dette er også gældende i min konstruktion. Isoleringen består af 2 lag á 195mm, og dette følger Rockwools anbefaling om min 455mm isolering ved gitterspær i nybyg.[20] Inspiration til tagfoden er hentet fra tegning B8UA2 hos mur-tag.dk.[21] Inspiration til tagkip er hentet fra oplægsvejledning fra Randers Tegl.[22]
 
Tagkonstruktionen giver jf. snittegningen en lofthøjde på 2,450m. Jf. BR18 kap. 9 §205 og SBi-anvisningen hertil, skal fritliggende enfamiliehuse have loftshøjde på minimum 2,3m, og det opfylder konstruktionen.

[19] Jørgen Larsen, Claus Bjerre, Grundlæggende Byggeviden, 4. udgave, 2015, s. 155-163

[20] Rockwool, Anbefaling: minimumstykkelser for isolering i nybyggeri, https://www.rockwool.dk/vaerd-at-vide/bygningsreglement/minimumstykkelser-for-isolering/, besøgt 16-03-2021

[21] B8UA2, Mur & Tag, https://www.mur-tag.dk/tegning/b8ua2/, besøgt 16-03-2021

[22] Randers Tegl, Oplægsvejledning, https://docplayer.dk/20174934-Oplaegning-med-ny-hoejslev-rygningssten-indhold.html, besøgt 16-03-2021

 

Materiale: Undertag

Undertagets funktion er at holde fugt væk udefra - hvis dette ikke lykkes, medfører det alvorlige skader på tagkonstruktionen. Det er i den forbindelse også vigtigt at have en korrekt monteret dampspærre, da fugten ellers vil komme indefra. Det undertag jeg har valgt, er en krydsfinérplade med Icopal FastsafePlade ovenpå, tilsammen 18mm. Fordelen ved dette er, at det er en meget holdbar og tæt løsning. Derudover er det nemt at montere da det er selvklæbende og skridsikkert. Se bilag 4 for produktdetaljer. Ulemperne er, at der ved forkert montage kan blive problemer med fugt og skimmel samt det er en omstændig og dyr proces. [23]

[23] Henrik Bisp, Undertage, Videncentret Bolius, https://www.bolius.dk/undertage-17730, besøgt 15-03-2021



Alternativt materiale: folie 

Med folien er kravet til afstanden mellem isoleringen og undertaget højere: 75mm. Dette er fordi foliens blødere egenskaber gør, at den vil hænge en smule ned mellem spærene. Fordelen ved denne slags undertagsmateriale er, at det nemt og hurtigt samt billigt at montere. Det kræver heller ikke lige så meget plads som de faste undertage. Ulemperne er, at levetiden er kortere.
 
Jeg valgte altså et fast undertag, da løsningen har lang levetid, er robuste og er meget tæt.

Overvejelser vedr. vedligeholdelse

Familien Jensen ønsker et så vedligeholdelsesfrit hus som muligt, og med dette følger en del overvejelser ift. materialerne og konstruktionerne. Gennem disse kan man begrænse mængden af vedligehold, men det er svært at projektere et fuldstændig vedligeholdelsesfrit hus. De udvendige overflader slides af regn, sol og vind mens de indvendige overflader slides af daglig brug.[24] En facade af blankt murværk, som både opgaven og lokalplanen foreskriver, kan stå i mange år - flere hundrede år, uden vedligehold.[25] Det er dog alligevel en god idé at kigge fugerne efter en gang om året. Facaden kan godt blive misfarvet pga. forurening, vind og vejr - den får patina. Til gengæld er mursten dyrere[26], så det skal også med i overvejelserne. 

Ligesom tegl i ydermurene kræver tegltaget heller ikke meget vedligehold. En gang imellem skal det dog tjekkes, at tegltagstenene ikke har fået revner. For at taget ikke kræver vedligehold er det nødvendigt, at undertaget heller ikke gør, og her er det faste undertag også meget holdbart, som tidligere nævnt.[27]

Jeg har valgt at lave udhæng på huset, fordi det er en fordel ift. vedligehold. Selve udhænget kræver noget vedligehold, men til gengæld mindsker det facadens og vinduernes behov.[28] Det beskytter for vind og vejr samt tager noget sollys, der ellers kunne gøre det meget varmt indenfor om sommeren. 

Familien Jensen har selv valgt gulvene: klinker, tæppe og træ. Klinkegulv skal vaskes en gang imellem, alt efter hvordan de er behandlet - så det er i den lave ende af vedligeholdelse. Det er en fordel at familien har valgt klinker i køkken, bryggers og entré, da der er højt slid med f.eks. sko i disse områder. Trægulve skal slibes og overfladebehandles, enten med vand og sæbe eller olie eller lak - igen alt efter typen. Det kræver en del vedligeholdelse.[29] Gulvtæpper skal plejes og renses og kræver derfor også en del arbejde.[30]


[24] Susie Frederiksen, Det vedligeholdelsesfrie hus, Videncentret Bolius, https://www.bolius.dk/det-vedligeholdelsesfrie-hus-19425, besøgt 15-03-2021

[25] Susie Frederiksen, Vedligeholdelsesfri facade, Videncentret Bolius, https://www.bolius.dk/vedligeholdelsesfri-facade-19428, besøgt 15-03-2021

[26] Susie Frederiksen, Facader af mursten (tegl), Videncentret Bolius, https://www.bolius.dk/facader-af-mursten-tegl-19040, besøgt 15-03-2021

[27] Susie Frederiksen, Vedligeholdelsesfrit tag, Videncentret Bolius, https://www.bolius.dk/vedligeholdelsesfrit-tag-19426, besøgt 15-03-2021

[28] Ebas, Den store guide til udhæng: Her er alle fordele og ulemper, https://ebas.dk/energivenlig-by-ebas/den-store-guide-til-udhaeng-her-er-alle-fordele-og-ulemper/, besøgt 15-03-2021

[29] Susie Frederiksen, Vedligeholdelse af gulve, Videncentret Bolius, https://www.bolius.dk/vedligeholdelse-af-gulve-19427, besøgt 15-03-2021

[30] Platan Tæpper, Vedligeholdelse, https://platanhorsens.dk/p/kontakt/vedligeholdelse, besøgt 15-03-2021

Labels:

Kommentarer

Send en kommentar