1. Analyse af brugernes ønsker

Denne analyse er udgangspunktet for projektet, idet den bidrager til at indskrænke, hvad aktivitetshuset skal rumme. Den er Ødis-borgernes mulighed for indflydelse. Det er derfor også vigtigt, at analysen er lavet ud fra en korrekt aflæsning af spørgeskemaets resultater. Hertil kan og skal knyttes en redegørelse for væsentlige metodiske overvejelser.

METODISKE OVERVEJELSER

FORMULERING AF SPØRGSMÅL

Formuleringen af spørgeskemaets spørgsmål upræcise:

(1)   ”Hvad synes du aktivitetshuset skal bruges til?”

(2)   ”Hvad skal det indeholde?”

(3)   ”Hvad kunne du tænke dig, der skulle laves af tiltag på området udenfor Aktivitetshuset?”

(4)   ”Evt. bemærkninger eller andre gode idéer”

Svarerne på disse spørgsmål kan ikke logisk skilles ad i projektets sammenhæng og desuden bliver der efterladt plads til fortolkning hos respondenten. Dette kan også aflæses i respondenternes svar, hvor der f.eks. er skrevet udendørsaktiviteter under spørgsmål 1 selvom det skal stå under spørgsmål 3. Det er ikke uforståeligt, når man tager spørgsmålets formulering i betragtning; ”Aktivitetshuset” kan vel godt være en betegnelse for hele området?

ÅBNE SVARMULIGHEDER

Det, at spørgeskemaet er baseret på åbne svarmuligheder, gør efterbehandlingen kompleks og krævende. Det kræver en indholdsanalyse, hvilket leder os til en anden væsentlig metodisk overvejelse: om og hvordan spørgeskemaet er blevet efterbehandlet og indholdsanalyseret.

Det er angivet med krydser, hvor mange respondenter der har svaret det samme. Den metodiske udfordring ligger i, at det ikke fremgår, om det er spørgeren der har eftersorteret svarerne eller om det er respondenterne, der har svaret præcist det samme. Sidstnævnte er usandsynligt idet spørgeskemaet består af åbne svarmuligheder. Førstnævnte er mere sandsynligt, men giver blot anledning til flere spørgsmål. Hvor i indholdsanalysen har spørgeren sat grænserne og hvorfor?

De åbne svarmuligheder giver også en tredje metodisk overvejelse: at respondenterne sandsynligvis ønsker mange af de samme ting, men fordi svarmulighederne er åbne, kan de i situationen ikke liste dem alle. Spørgeskemaet kan altså give et overblik over forskellige forslag til aktivitetshuset men giver ikke et troværdigt overblik over, hvor mange der ønsker de forskellige forslag.

MIN LØSNING PÅ DE METODISKE UDFORDRINGER

I min indholdsanalyse og databehandling af svarerne har jeg samlet flere indholdsmæssige ens svar i én kategori. Da det allerede er lagt fast, at der ikke er en logisk inddeling mellem spørgsmål og svar, er der ikke taget hensyn til hvilket spørgsmål svaret er givet til. F.eks. er svaret ”Minigolf og stangtennis” fra spørgsmål 3 lagt under kategorien ”Spil, sport og leg” sammen med svaret ”dartspil” fra spørgsmål 1.

Det er i denne forbindelse en vigtig betragtning, at hvis man kategoriserer anderledes, vil man naturligvis også komme frem til en anden analyse. Min inddeling i kategorier er ret overordnet. Hvor jeg har slået flere svar sammen til én kategori, er markeret med grå i Excel-arket. Det vil i den mere detaljeret analyse af brugernes ønsker være nødvendigt at skille kategorierne ad igen, f.eks. når det skal bestemmes, hvilke specifikke sportsfaciliteter der skal være.

ANALYSE AF SPØRGESKEMA

Til analysen har jeg valgt at lave et cirkeldiagram med søjleudsnit. Cirkeldiagrammet viser de mest hyppige svar og søjleudsnittet viser de mindst hyppige. Det er et spørgsmål om overblik, da et almindeligt cirkeldiagram ville give rigtig mange små dele, der ville være svære at aflæse.

Først og fremmest er det tydeligt at spil, sport og leg er vigtigt for borgerne, og det skal i høj grad indtænkes i projekteringen af aktivitetshuset - både indenfor og udenfor. Det er også vigtigt med mulighed for mødesteder for alle aldersgrupper. Denne kategori er mere dynamisk idet den i sig selv i udgangspunktet ikke stiller mange krav til hverken indretning eller udstyr.

En del har også ønsket et udekøkken i forskellige former, b.la. til grill og rensning af fisk. Dette stiller i modsætning til ønskerne om mødested, rigtig mange krav til både indretning og udstyr, og skal altså tænkes ind tidligt i projekteringen.

I forhold til selve bygningen ønsker flere respondenter opdelelige rum og udleje af lokaler - noget, der kendes fra et klassisk forsamlingshus. Dette vil også fra start tænkes ind, især fordi lejeindtægter vil kunne, helt eller delvist, finansiere vedligehold og fælles arrangementer i aktivitetshuset.

Andre overvejelser:

Borgerne i Ødis har i spørgeskemaet lagt stor vægt på b.la. sport, spisning og udlejning af lokaler. Det er i udvælgelsen af aktivitetshusets funktioner derfor væsentligt at undersøge hvad landsbyen i forvejen tilbyder. Ødis Forsamlingshus tilbyder udlejning af lokaler til arrangementer med op til 85 siddende gæster. Derudover bliver forsamlingshuset også brugt som et mødested for ældre, til fællesspisninger og foredrag. Ødis Hallen i tilknytning til skolen har faciliteter til badminton, fodbold, gymnastik og håndbold. For at Aktivitetshuset bliver en komplimenterende tilføjelse til landsbyen og ikke en konkurrence til eksisterende muligheder skal dette løbende overvejes i projekteringen.