4. Indretningen

Drømmehusets indretning kan ses på plantegningen. Denne er udarbejdet med afsæt i skitseforslaget. Her var det samlede areal 119kvm, mens det i den færdige plantegning er 115,79kvm jf. arealberegningen. Dette skyldes, at der skal tages højde for murmål, som begrænser mulighederne for murlængderne.

 

Her er den færdige plantegning: 

Murmål 

Pillemål

Et eksempel på murmålenes betydning er den samlede længde af huset. I skitseforslaget er denne angivet til at være 17270mm, men på den færdige plantegning er det i stedet 17268mm. Dette er fordi husets samlede længde er et pillemål, da begge murens ender slutter frit, se evt. indlæg om murmål. 

 

 Udregningen bliver derfor:

 

X*60mm-12mm

⇒ X = Længde i mm / 60mm, hvor X afrundes til nærmeste hele tal

⇓

 X=17270mm/60mm=287,83mm ≈ 288mm

⇒ 288mm*60mm-12mm=17268mm

 

Dvs. husets samlede længde som det kan bygges er 17268mm.

Samme fremgangsmåde er anvendt til både ydre og indre mål, tilpasset om det er pillemål, hulmål eller stenmål. På den måde bliver plantegningen mulig at bygge ud fra.

Hulmål

Et eksempel på et hulmål kan være et af de indbyggede skabe, i dette tilfælde fra børneværelset. Hulmål er mål i åbninger og udregnes ved X*60mm-12mm, hvor X har samme definition som ved pillemål.

Stenmål

Et eksempel på et stenmål kan være hvor køkkenskabene møder entré-væggen. Stenmål er når den ene af murens ender slutter i et hjørne og den anden slutter frit. Det udregnes ved X*60, hvor X igen har samme definition som ved pillemål og hulmål.

Ydre og indre vægge

De ydre og indre vægges sammensætning fremgår af plantegningens signaturforklaring:

Ydervæggen består som ønsket af muret formur og en bagmur af letbeton. Ydervæggen har en samlet bredde på 408mm, hvoraf 108mm er mursten, 200mm er isolering og 100mm er letbeton. Dette er markeret på plantegningen med forskellige skraveringer. Indervæggen er som ønsket også mursten, hvorfor den bliver 108mm bred. Denne er også skraveret.

Vægkonstruktionerne er nærmere beskrevet i afsnittet om materialer og konstruktioner.

Målsætning 

Generelt gælder, at hvor samme mål går igen er der kun målsat ét sted, eksempelvis på de to symmetrisk opbygget børneværelser. Dette er for overskuelighedens skyld.

Vinduer og døre

Vinduerne og dørene både udvendig og indvendig er målsat i signaturforklaringen med det formål at gøre plantegningen mere overskuelig. Der er to forskellige størrelser på vinduerne: 492mm og 912mm. 492mm-vinduerne er topstyrede med 2 ruder og med rulskiftesålbænk. 912mm-vinduerne varierer lidt i type: fire af dem er kombinationsvinduer med 2 ruder hvoraf den øverste er topstyret og den anden er fastkarm. De andre tre har 2 ruder hvor begge er fastkarm. 912mm-vinduerne har en betonsålbænk og er placeret lige over soklen. De to forskellige typer kan ses på facadetegningerne, her fremhævet på syd-facaden:

Dørene er hhv. 972mm for facadedørene og 1932mm for de to terrassedøre. 972mm-døren på vest-facaden er placeret helt nede på terrænniveau jf. BR18 §51 stk. 3, for at skabe en niveaufri adgang til huset.

Fast inventar

Fast inventar er af samme årsag som vinduer og døre også målsat i signaturforklaringen. Som hovedregel er størrelserne på disse valgt efter standardmål. Eksempelvis skabe på 600mm og køkkenelementer på 620mm i dybden. De indbyggede køkkenelementer på 1044mm er som det eneste ikke valgt efter standardmål. Jeg ønskede, at væggen (markeret med rød på nedenstående tegning), skulle flugte med resten af entré-væggen (markeret med blå), og gik derfor på kompromis med målene på køkkenelementerne.

 

Havde jeg i stedet tegnet bryggers/WC-væggene kortere for at imødekomme standardmål på køkkenelementerne ville bryggers og WC skulle være bredere for at opnå samme areal. Den væg, markeret med rød, køkkenelementerne skulle bygges ind med, ville derfor ikke være der. Med min løsning bliver køkkenelementerne indbygget men også noget dyrere i indkøb end de andre 620mm på standardmål.

Friplads i køkken

Fripladsen i køkkenet fremgår også af målsætningen. Som minimum skal der jf. BR18 kap. 9 §202 være en fri afstand på 1,1m foran arbejdsstationer, hvilket plantegningen imødekommer.

Tørring af tøj

Familien Jensen ønsker plads i bryggers til at tørre tøj, men har ikke specificeret præcis hvilket udstyr de ønsker til formålet. Jeg har indtegnet en tørretumbler. Valget stod mellem en tørretumbler, kun et tøjstativ eller et tørreskab. Kun et tørrestativ ville ikke være nok; mange dage vil familien Jensen kunne tørre tøjet udenfor, og det er fint - men de dage, de ikke kan det, ville de være nødt til at sætte tørrestativet indenfor, hvilket giver dårligt indeklima, og derfor ikke er optimalt.[1]

 

Tørreskabet ville give rigtig gode muligheder for at tørre f.eks. børnenes flyverdragter og sko. Men energiforbruget sammenlignet med en tørretumbler er for høj og dermed for dyr. En 8 kg tørretumbler med energimærke A+++ bruger 177kWh/år[2], mens et energi-effektivt tørreskab bruger 358kWh/år[3]. Konklusionen er derfor, at familien Jensen skal have en tørretumbler og et vasketøjsstativ.

---

[1] Christian fra Whiteaway, Derfor skal du ikke tørre tøjet inde, Hverdagen https://www.whiteaway.com/hverdagen/post/derfor-skal-du-ikke-torre-tojet-inde/, besøgt 15-03-2021

 

[2] SparEnergi.dk, Energimærkning af tørretumblere, https://sparenergi.dk/forbruger/el/vask-og-rengoering/toerretumblere/koeb-af-toerretumblere/energimaerkning-af, besøgt 15-03-2021

[3] Nimo, Drying Cabinet ECO Dryer 2.0 HP White, https://www.nimoverken.com/en/produkter/drying-cabinet-ecodryer-2-0-hp-7/#undefined, besøgt 15-03-2021

 

Rumstørrelser

På den færdige plantegning er en oversigt over rummenes størrelser ift. skitseforslaget:

Afvigelsen i absolutte tal er blot fundet ved differencen mellem 'areal plantegning' og 'areal skitseforslag'. Tallene er afrundet til 2 decimaler og er i enheden kvm. Eksempelvis kontoret: 

afvigelse absolutte tal = areal skitseforslag - areal plantegning  = 9,60kvm - 8,56kvm = 1,04kvm

Afvigelsen i procent er fundet ved: afvigelse procent = (afvigelse absolutte tal)/(areal skitseforslag)*100. Eksempelvis kontoret igen: 

Afvigelse procent = 1,04kvm/9,60kvm*100=10,88%

Generelt for begge tal gælder, at: hvis resultatet er negativt betyder det, at arealet på plantegningen er større end arealet på skitseforslaget. Hvis resultatet er positivt betyder det omvendt, at arealet på plantegningen er mindre end arealet på skitseforslaget. 

Tallene giver et godt overblik over areal-forskellene. Det kan aflæses, at den største absolutte forskel er børneværelserne, der er 2,26kvm mindre end på skitseforslaget, mens den største procentvise forskel er WC/bad 2, der er 22,45% større end på skitseforslaget. 

Børneværelser

Børneværelserne er formet, så der er plads til en 120x200mm seng. Standardmål på børnesenge er 90x200mm[4], så med 120x200mm er der plads til en større seng, når børnene bliver ældre. Der er derudover plads til et skrivebord, og alt efter dennes placering vil der også kunne være et andet møbel. Det indbyggede garderobeskab er 600x1200x2200mm, så der vil også heri være plads til opbevaring.

---

[4] Hoppekids, Guide: Vælg den rigtige seng, https://www.hoppekids.com/inspiration/artikler-og-guides/guide-vaelg-den-rigtige-seng/, besøgt 15-03-2021

WC/bad 2

WC/bad 2 er som tidligere nævnt lavet større end skitseforslaget. Dette har jeg valgt da de to børn i familien skal deles om rummet, og at det i en hektisk hverdag vil være et mere behageligt rum at færdes i.

Kontor

I skitseforslaget er der indtegnet et kontor, men i opgavebeskrivelsen er dette ikke et krav. Jeg har alligevel valgt at tegne et kontor med, da især Coronakrisen har vist os, hvor stor en hjælp det kan være - og Dansk Industri gisner om, at det er noget, der er kommet for at blive [5]. Særligt når der er børn i huset er det en fordel, at forældrene har et værelse de kan arbejde i, hvis det skulle være nødvendigt. Der er plads til 2 skriveborde og et møbel samt et indbygget skab.

---

[5] Allan Sørensen, Sebastian Kaldahl, 90.000 flere vil arbejde hjemme efter Coronakrisen, https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2021/1/90.000-flere-vil-arbejde-hjemme-efter-coronakrisen/, besøgt 15-03-2021

Køkken-alrum

Det sidste rum, jeg vil fremhæve, er køkken-alrummet. Skitseforslaget viser, at der kan konstrueres en indervæg mellem de to rum, men jeg har valgt en alternativ løsning: en skillevæg, der går 1,5m ind i rummet. Det er en god løsning, da det har fordelene fra både et helt åbent rum og to separate rum. 

 

Lysindfaldet vil blive godt udnyttet fra alle vinduer og døre, men uden at det bliver helt fladt: skillevæggen vil skabe dynamik men uden at blokere for meget for lyset. Den skaber også flere muligheder rent indretningsmæssigt da den vil være oplagt at bruge til f.eks. en reol, en hylde, vægpynt m.v. som et helt åbent rum ikke vil kunne tilbyde i lige så høj grad. Derudover giver skillevæggen ro til stuen, men uden at miste den visuelle og auditive forbindelse til køkken-alrummet.

 

Køkken-alrummet og stuen med skillevæggen er derfor en ideel løsning til en familie som familien Jensen, da den giver dem mulighed for at lave forskellige aktiviteter uden at skulle være adskilt af tunge vægge.